Handels- og abonemmentsbetingelser

Læs mere om dine vilkår, betingelser mv., når du handler på shoppen her

1. Generelt:

Värn®
Sluseholmen 8A
2450 København SV
CVR nr.: 36393459
Telefon: 70 60 29 30
E-mail: info@icepharma.dk

2. Indgåelse af aftale:

2.1 Når du har bestilt et medlemskab på www.värn.dk, vil du modtage en ordrebekræftelse på den oplyste e-mail.

3. Ikrafttræden, varighed og opsigelse af Medlemskab:

3.1. Når du har bestilt et medlemskab, vil du hver 4. uge modtage en leverance med dit valgte Värn® abonnement. Alle vores abonnementer bliver sendt hver fredag. Dit abonnement vil derfor blive modtaget 1 – 3 hverdage efter den pågældende fredag. Dit Värn® abonnement leveres til din ønskede leveringsadresse dvs. enten din hjemmeadresse eller arbejdsplads.

3.2. Når du bestiller et Värn® medlemskab vil vi hurtigst muligt producere, pakke og sende dit Värn® abonnement nærmeste fredag på din bestillingsdato. Vi vil efterfølgende bestræbe os på at sende dit Värn® abonnement, så vi sikrer, at du modtager det så tæt på din bestillingsdato som mulig. Du kan altid se din næste afsendelsesdato ved at logge ind på din profil på www.värn.dk

3.3. Betaling. Vi trækker først beløbet for dit Värn® abonnement, når vi afsender dit Värn® abonnement.

3.4. Dit medlemskab vil fortsætte med at løbe, indtil det opsiges af dig eller af Icepharma A/S, jf. punkt 3.6.

3.5. Du har mulighed for at ændre antallet og typen af kosttilskud i den eller de Värn® abonnementer, der indgår i dit medlemskab, ved at logge ind på din profil på www.värn.dk. Du kan ændre antallet og typen af kosttilskud ved at angive dette på websitet senest 7 dage før næste afsendelsesdato. Du kan altid se din næste afsendelsesdato ved at logge ind på din profil på www.värn.dk.

3.6. Du kan altid opsige dit medlemskab med virkning fra den kommende levering ved at logge ind på www.värn.dk og framelde dit medlemskab senest 7 dage før den næste afsendelsesdato. Icepharma A/S kan til enhver tid opsige dit medlemskab uden varsel.

3.7. Du kan til enhver tid ubetinget tilbagekalde din tilladelse til at Icepharma A/S fremadrettet automatisk trækket et beløb på din betalingskonto og uafhængigt af det underliggende aftaleforhold. Såfremt opsigelsen ikke er rettidig, vil du i stedet modtage en faktura på det skyldige beløb. Du kan gøre indsigelser vedrørende uautoriserede debiteringer overfor din kortudbyder senest 8 uger efter debiteringen har fundet sted med mindre andet fremgår af din aftale med kortudbyderen.

3.8. Dine kortoplysninger registreres hos Icepharma A/S og videregives ikke til tredjemand, medmindre vi er berettiget hertil, dog vil videregivelse kunne ske i forbindelse med omstrukturering eller salg af vores aktivitet ligesom der i forbindelse med betalingstransaktionen overføres visse data til Clearhaus og Quickpay, der er leverandør af vores betalingssystem.

3.9 Dine kortoplysninger gemmes så længe dit medlemskab hos Icepharma A/S er aktivt og udelukkende til brug for at kunne gennemføre betaling for dit Värn® abonnement. Mangler du at betale for en eller flere Värn® abonnementer forbeholder vi os ret til at gemme dine kortoplysninger indtil alle dine Värn® abonnementer er betalt, hvorefter dine kortoplysninger vil blive slette seneste 14 dage senere.

3.10 Det er dit ansvar, at sørge for at dine kortoplysninger altid er opdaterede. Du kan altid opdatere dine kortoplysninger ved at logge ind på din profil på värn.dk.

3.11 Du kan til enhver tid trække dit samtykke til at Icepharma A/S gemmer dine kortoplysninger tilbage. Og Icepharma A/S vil i så fald straks slette de gemte kortoplysninger. Ønsker du at trække dit samtykke tilbage skal du skrive til info@icepharma.dk

3.12 Vi forbeholder os ret til at afstå og handle med dig, såfremt vi har en reel og saglig begrundelse for dette.

3.13 Manglende Betaling. I tilfælde af at det ikke har været muligt for os at trække penge på dit kort uanset om det skyldes forkerte kortoplysninger eller manglende dækning på kortet modtager du påmindelsesskrivelser via. Email.

3.14 Manglende Betaling. Er det efter 7 dage efter den første fejlede betaling stadig ikke muligt for os at trække penge på dit kort modtager du endnu en påmindelsesskrivelse via. Email.

3.15 Manglende betaling. Er det efter 14 dage efter den første fejlede betaling stadig ikke muligt for os at trække penge mailes en rykker til dig med konsekvenserne af den udeblivende betaling og der pålægges i den forbindelse et gebyr på kr. 100

3.16 Manglende betaling. Er det efter 21 dage efter den første fejlede betaling stadig ikke muligt for os at trække penge på deres konto, eller de ikke har gennemført betalingen til os på anden vis f.eks. Ved bankoverførsel eller mobile pay mailes en advarsel om at sagen overdrages til retslig inkasso, med yderligere omkostninger for kunder.

4.Priser og betaling:

Hos Värn® tager vi forbehold for eventuelle fejl i vores angivne priser. Endvidere forbeholder vi os ret til at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Der tages samtidig forbehold for udsolgte varer.

Betaling: Icepharma A/S modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard, PayPal, MobilePay, Bankoverførsel. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og inkl. moms. Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte/udgåede varer.

5.Levering:

Alle vores abonnementer bliver pakket og sendt hver fredag (dette gælder også din første bestilling). Bestiller du derfor dit abonnement en anden dag i ugen end fredag, vil den blive klargjort sendt afsted den nærmeste fredag.

Vi sender til hele Danmark. Fragten på www.värn.dk er gratis. Varer vil blive leveret på leveringsadressen, der angives ved bestillingen medmindre andet er aftalt. Vi leverer ikke til udlandet (gælder også Færøerne og Grønland). Dine varer sendes med PostNord.

OBS: Hvis der ikke er plads på udleveringsstedet, vil din pakke blive flyttet til nærmeste udleveringssted, hvilket du får besked om. Opstår der problemer, kontakt da kundeservice.

 

6.Reklamationsret:

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Du kan få varen ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen. Du skal reklamere i “rimelig tid” efter du har opdaget manglen/fejlen. Värn® vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.
Læs mere om din reklamationsret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten, skal varen sendes til:
Värn®
Sluseholmen 8A
2450 København SV
Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav.

7.Refusion:

Hvis der er tale om refusion, bedes du medsende bankoplysninger i form af reg.nr. og konto nr, så det aftalte beløb kan overføres. Oplysningerne kan uden risiko oplyses pr. mail eller anden elektronisk form, da det ikke er følsomme oplysninger og kun vil blive anvendt til vores opfyldelse af refusionen.

8.Returret:

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop.
Perioden regnes fra den dag;
– Hvor du modtager ordren.
– Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis eller af flere omgange.
– Får det sidste parti, eller sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om aftale af levering af varer, der består af flere partier/dele.
– Den første vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode.
Returneringsomkostninger skal du selv afholde.
Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 dage efter købet og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter returnere forsendelsen. Meddelelsen skal gives pr. mail på info@icepharma.dk. I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Ønsker du at sende varen retur til os, skal du udfylde den vedlagte Returseddel og sende varen til:

Värn® 
Sluseholmen 8A
2450 København SV

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give tydelig meddelelse herom.

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper indgår ikke i fortrydelsesretten:
– Varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
– Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er brudt efter leveringen.
– Varer, der grundet sin art bliver uløseligt blandet sammen med andre ved levering.
– Varer, hvor plomberingen er brudt.
– Udførte ikke-finansielle tjenesteydelser, hvis levering af tjenesteydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført.
– Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse heraf, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret.
– Aviser, tidsskrifter eller magasiner dog undtaget abonnementsaftaler for sådanne publikationer.
– Aftaler indgået på offentlig auktion.
– Varer, der forringes eller forældes hurtigt.

9.Returnering:

Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering. Når du returnerer, er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind. Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen i pakken. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder og vedlægger vores Fortrydelsesformular.
Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, vi har modtaget den retur.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Varens stand ved returnering

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, det der ovenfor beskrives, betragtes den som brugt. Hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi på modtagelsestidspunktet – af returneringen. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså afprøve varen uden egentlig at tage den i brug.

10.Tilbagebetaling:

Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os retur.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Ved anvendelse af fortrydelsesretten, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (undtaget ekstra omkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

11.Klagemuligheder:

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus.
Link: Klageportal for Nævnenes Hus

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.
Platformen findes her: https://ec.europa.eu/consumers/odr/

Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: info@icepharma.dk

Denne rapport er sidst opdateret d. 8 nov. 2021.